Senior – “Falcon” (9. klasse til 17 år)

Spejderenheden er for unge, der går i 9. klasse og frem til 17 år. I Albertslund Gruppe kalder vi denne enhed for ”Falcon”. Enheden er opstartet i vinteren 2019 efter mange års pause.

Vi holder møde hver torsdag kl. 19:00 – 20:30.

Hos Falcon er vi én patrulje, ofte inddelt i flere grupper, som hver er anført af en patruljeleder (PL) og en patruljeassistent (PA). PL og PA får ansvaret for at afholde sine egne møder med hjælp fra lederne.

Vores ledere går meget op i at uddanne sig og blive bedre, og de unge er også meget velkomne til at deltage i nogle af de kurser som De Grønne Spejdere tilbyder, som f.eks. Roland 1 og 2, som man kan læse mere om her.

Vi laver både praktiske ting, hvor vi lærer noget, som fx pionering eller førstehjælp, men vi leger selvfølgelig også en gang imellem, laver forskellige løb, bygger større ting som f.eks. tårne, sover i shelter og træner andre spejderfærdigheder.

Vi tager forskellige mærker til vores uniform, bl.a. er også nogle, der vælger at tage Spejd365-mærket, som går ud på at man skal have sit spejdertørklæde på i et år.

Vi tager også på ture og på weekender sammen med vores andre enheder, hvor vi både laver noget sammen og hver for sig i tropperne.

Vi arbejder efter princippet “Learning by doing” – Man lærer bedst ved at prøve tingene i praksis.


Tropsleder
Frederik Boje Christiansen
Mobil: 72 22 82 91
E-mail: frederikboje071@gmail.com

Tropsassistent
Johannes Carlsen
Mobil: 42 26 42 63
E-mail: jhscarlsen@gmail.com

Tropsassistent
Anna Bager
Mobil:
E-mail: