KFUM Spejderne Albertslund

Spejdere (4.-9. klasse)

 

Hos Safari er vi én patrulje, og vi mener at børn bedst lærer fra andre børn. Derfor deler vi os ofte op i to eller flere grupper anført af patruljelederen (PL) og patruljeassistenten (PA).
Derfor får PL og PA også lov til at planlægge deres egne møder, hvor lederne træder lidt i baggrunden, og børnene får lov at føre an.

Vores ledere går meget op i at uddanne sig og blive bedre, og børnene er også meget velkomne til at deltage i nogle af de kurser som De Grønne Spejdere tilbyder.

Vi tager på weekender sammen med de andre grupper hos os, hvor vi både laver noget sammen og hver for sig i tropperne. Når vi arbejder sammen, så er det også efter princippet med at børn leder børn.

Vi laver alle mulige aktiviteter, og børnene bliver opfordret til at fortælle, hvis de synes at noget har kørt rigtigt godt, eller lidt mindre godt. Vi laver både praktiske ting, hvor vi lærer noget, som fx pionering eller førstehjælp, men vi leger selvfølgelig også en gang imellem, eller laver forskellige løb.

Vi tager forskellige mærker, blandt andet har nogle valgt at tage Spejd365-mærket, der går ud på, at man skal have sit spejdertørklæde på i et år.

Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med!

 

Vi mødes hver tirsdag kl. 19-20:30 på Roskilde Kro, Egelundsvej 7C